Tennis & Padel

Tennis & Padel 2026

Padel spilles hele året.
Kontingentbetalende medlemmer kan booke padelbanerne i Jystrup og spille hele året.
Vi har 2 gode udendørs padelbaner at spille på i Jystrup – EDC Selandia Ringsted Banen og Sydbank Banen.

Tennis spilles fra åbning lørdag 25. april 2026 til typisk den sidste søndag i efterårsferien – måske længere på Bane 1, hvis vejret tillader det (i 2025 spillede vi indtil medio november).
Vi har 3 gode tennisbaner.

Som for andre aktiviteter i Jystrup IF kan du prøve tennis og padel gratis 2 gange før du beslutter dig for at melde dig ind.

Kontingentbetaling for 2026 åbner 1. januar 2026. Kontingentet betales her og gælder både for tennis & padel:

Tilmelding til aktivitet – Tennis & padel.

Medlemmer må gerne have gæster med til padel (og tennis). Det koster 50 kr. pr. gang pr. gæst – og betales på MobilePay 727562 (“Jystrup IF” – vælg Padel).

Padel

2.-4. kvartal 2026

Padeltræning 26. april – 21. juni (ekskl. 14. juni) og 16. august – 4. oktober

Vi er meget glade for at kunne byde stort velkommen til vores kommende padeltræner Flemming Støiholm, som er uddannet med alle 4 niveauer. Opstart Padeltræning i Jystrup søndag 26. april:

  • Kl. 10-11: Ca. 7-12 årige.
  • Kl. 11-12: Ca. 13-17 årige.
  • Kl. 12-13: Voksne nybegyndere/let øvede m/k der sagtens kan træne sammen.
  • Kl. 13-14: Ved stor efterspørgsel kan vi udvide med dette tidsrum.

Bemærk venligst at 14. juni er blevet aflyst – den erstattes af 21. juni.

Americano

Nye tiltag: Vi afvikler Americano:

  • Fredag 8. maj kl. 17-20: For let øvede m/k niveau 2-2.5.
  • Søndag 7. juni kl. 16-19: For øvede m/k niveau 2.5 og opefter.

Americano er en turneringsmåde for m/k, hvor man spiller med mange forskellige partnere – vi håber på den måde at skabe flere padelrelationer mellem vores medlemmer og udnytte vores fantastiske 2 baner i weekenderne.

Tennis

Der er så lidt rift om vores 3 tennisbaner at der ikke er noget bookingsystem, der spilles efter “først til mølle”-princippet.

I sæsonen spilles der “Slå Ind” hver søndag kl. 10-12. Du kommer bare forbi og spiller med de andre fremmødte, der er typisk 6-8 stk. Her spilles med klubbens bolde.

Børnetræning 7-14 år

I 2025 havde børnene stor glæde af trænerne Stina Buchhave og Andriy Parashchenko hver onsdag kl. 17-18 og vi er meget glade for at dette fortsætter i 2026, startende onsdag 29. april. Det et primært for børn i aldersgruppen 7-14 og på alle niveauer.

Børnetræningen holder sommerferie samtidig med skolernes sommerferie, dvs. der ikke er træning onsdag 1. juli – 2. august.

Voksentræning 15-90+ år

Vi afprøvede gratis tennistræning for “voksne” for 15-90-årige for første gang søndag 5. juli kl. 10-12 med stor succes. Dette er et nyt samarbejde med Rene Lund, som er den officielle tennistræner i Ringsted og Haslev Tennisklubber. Spllernes niveau er ligegyldigt, Rene mestrer iflg. ham selv elever på forskellige niveauer samtidig.

Vi afvikler næste gang søndag 19. juli kl. 10-12 (fortsat gratis). Første gang var vi 8 – hvis vi bliver flere, kan det være at vi reserverer og fordeler os på Bane 2+3.

Den sædvanlige “Slå Ind” foregår på vanlig vis på Bane 1 (evt. også 2). Vi holder det samtidig, da Rene har meget travlt og det skaber også en god dynamik, at mange spiller/træner samtidig.

Vi arbejder på 2 sessioner mere med symbolsk egenbetaling på 50 kr. i løbet af august/september måned (måske om lørdagen), mere om dette senere.

Jystrup IF Tennis & Padel på Facebook

Find meget gerne vores Facebook-side “Jystrup IF Tennis & Padel”. Her flyder nyhederne meget hyppigere end her på hjemmesiden.
Der er også en Facebook-gruppe – “Tennis Jystrup” man kan bruge til at søge makkere til tennis og en Facebook-gruppe “Padel i Jystrup – find spillere” til at finde padelmakkere.

Kontakt Jystrup IF Tennis & Padel

Vil du vide mere om Tennis & Padel i Jystrup IF – så kontakt den respektive holdleder:

Vi ses på banerne!

Klik for at gå til oversigten over hold og tilmelding.

Skriv til os

Se under 'Kontakt'